Mangler du lidt inspiration?
Der har været lidt stille her på bloggen, men der er masser af inspiration at hente på Amino, hvor jeg trives som ekspertblogger. Lad mig endelig høre hvad du synes...
Vil du med?
Jeg har netop fået et afbud til Workshop om Workshops mandag og tirsdag. Vil du med så kontakt mig hurtigst muligt.
Gruppen er eksklusiv, så der er plads til masser af individuel feedback og sparring. Du får masser af inspiration og viden og vigtigst af alt, en struktur og overblik over din workshops, så du kan gå i gang med at sælge den med det samme og formidle dit budskab til mange flere - med langvarig effekt.
Så ryd kalenderen mandag og tirsdag og få en ægte vitaminsindsprøjtning...
Er det Jantelov, rene idealer eller ego?
Det blev til tre indlæg på bloggen om de store idéer, de store hjerter og de store idealer. Indrømmet, jeg havde håbet på lidt mere. Til gengæld har der været lidt debat i min indbakke omkring emnet.
Én skriver at de manglende indlæg måske skyldes det danskernes Jantelov: hvem er vi til at tro at vi er noget specielt. Og det er naivt at tro, at vi kan gøre en forskel. Afslutningsvis skriver samme person at det jo i virkeligheden bør forholde sig lige omvendt: "Hvem er vi til at tro, at vi ikke skal påtage os et ansvar for at skabe den verden, som vi drømmer om?".
Et andet bud er, at vi simpelthen er så optagede af vores egen verden, at vi ikke har tid til at skænke resten af verden mange tanker.
Et tredje bud på mail handler om, at det måske ikke er alle, der har de store idealer i livet, men at de stadig gør en forskel, også selv om de ikke deler på bloggen, fordi de føler sig intimerede over, at resultaterne skal være så store og forkromede. Og at store idealer og oprigtigt dybfølte ønsker ikke nødvendigvis er et kvantitativt regnskab. Slutteligt tilføjer denne debattør, at vi skal passe rigtig godt på, at idealerne ikke forveksles med egoets behov for at blive set og hørt.
Hvad er dit bud?
Store armbevægelser i gul zone?
Okay, jeg er ikke helt klar til at give slip på idealerne, idéerne og hjertet. Det optager mig faktisk ret meget i disse dage. Hvad mon årsagen er til, at ikke flere havde lyst til at dele?
Og så kom jeg til at tænke på min egen proces. Og den vil jeg gerne dele, selv om jeg allerede skrev lidt om det i indlægget. Det var nemlig svært, men jeg tænkte at jeg ikke kunne søsætte sådan et projekt uden selv at deltage. Jeg vil også gerne indrømme noget andet. Jeg havde aldrig skrevet om de idealer, de drømme, de tanker, den vision før. Det kom bare, fordi der skulle stå noget.
Når jeg læser det nu, så tænker jeg både "er det virkelig det, jeg drømmer om" og "ha, du når sgu' da ikke en promille af det" og "hvad mon de andre tænker om mig, når jeg tror, jeg kan det". Og måske når jeg kun 5 promille (skal jo tro på lidt på det...), men havde jeg ikke skrevet noget, havde jeg ikke delt det med jer, så havde jeg aldrig vidst, at netop det ideal og den tilgang lå latent i mig.
Så ja, det er store armbevægelser. Og ja, det er svært. Og nej, det er ikke sikkert jeg lykkes med det. Men er jeg så et dårligere menneske for at have sagt det højt? Det mener jeg ikke. Og en gang i mellem er øvelsen i at svinge bredt ud med armene altså ikke helt tosset, selv om det foregår ude i den gule zone.
Med dette indlæg skriver jeg altså også mellem linierne, at det ikke er for sent at sende dit bud på et stort hjerte, et ideal eller en god idé.
Er du Geek Girl?
"Kvinder der elsker deres arbejde med web, programmering, social media, design og iværksætteri – alt med en kobling til den teknologi, der er blevet en del af vores liv i dag. Hvis du tænker, ”jeg blogger bare”, så kvalificerer du dig – du anvender teknologi til at formidle dine tanker og meninger til omverdenen."
Sådan skriver de foretagsomme kvinder på hjemmesiden. Da jeg hørte om det, måtte jeg bare med.
Selv om det betyder at splitte mit hjerte mellem to fabelagtige begivenheder, for jeg havde allerede sagt ja til at deltage i et arrangement med nogle andre, særdeles skønne blog-kvinder. Det skal kunne lade sig gøre, for man kan ikke få for meget af gode ting, vel?
Det er sådan en af den slags begiveheder, som vokser med og ud af deltagerne (men som aldrig var blevet til noget, hvis ikke nogle - Henriette Weber, Malin Sjöberg, Karin Høgh, Karen Mardahl og Lisa Risager - havde taget initiativ).
Så jeg er ikke blot fan at indholdet, men også af formen - og så selvfølgelig titlen. Mere teknologi til kvinderne...
Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #2
Kvinden som formede idéen om denne lille serie ved at sende en helt uopfordret mail til mig: Maj Lykke Jensen. Jeg behøver vist ikke sige mere.
Min mand og jeg skal starte en friskole i København. Skolen skal baseres på bl.a. Sir Ken Robinsons tanker om en skole, hvor det enkelte barns kreativitet og skabertrang får lov at blomstre. En skole, som ikke hylder middelmådigheden, men som støtter børnene i at gå ud i verden og gøre en forskel. Vi vil hjælpe dem med at finde deres stemme og inspirere dem til at bruge den. En skole hvor den allervigtigste læring ikke er den, som du alligevel kan slå op på Google, men i stedet evnen til at forholde sig til komplekse spørgsmål som fx: Hvad skal jeg nu?, Hvad er jeg god til?, Hvad gør mit liv værd at leve? osv. osv.
Det virker så rigtigt og jeg kan mærke ild i maven, når jeg tænker på det. Min mand og jeg arbejdede med vores vision i sidste uge og vi brænder begge to for, at skolen bliver en forgangsskole som på sigt kan være med til at revolutionære folkskolen. Vores eftermæle? At vi inspirerede en generation til at droppe den middelmådighed, som ikke længere tjener vores samfund og i stedet erstatter den med tillid til, at vi hver især har nogle unikke evner, som vores planet har brug for, at vi gør brug af. At vi påtager os vores eget lederskab.
Der er en masse lovmæssige krav og derfor kan skolen ikke åbne før august 2012. Indtil da er der selvfølgelig en masse forberedelse, som kræver vores tid. Men indtægter er der jo tidligst om 2 år og derfor skal jeg nu ud og finde et fleksibelt deltidsjob i mellemtiden. Hvis du kender nogen der fx kan bruge en PA nogle timer om ugen, må du endelig sige til. Eller hvis du hører om noget andet, du mener ville være relevant, må du meget gerne give lyd.
Jeg tillader mig at lade den sidste del af mailen blive stående, så hvis du kender nogen, som har brug for en med hjertet på rette sted (og 10 års erfaring i reklame og markedsføringsbranchen), så sig til.
Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #1
Vil du dele din store idé?
Jeg har fået en idé. Jeg modtog nemlig en mail i går på baggrund af indlægget om "legacy". Jeg er åbenbart ikke den eneste, som oplever den søgen og behovet for at efterlade noget.
Og den mail var simpelthen så inspirerende. Måske får jeg lov at dele den med jer. Har spurgt. Og så tænkte jeg, mon ikke der er andre, som har lyst til at dele deres store forkromede idé og ideal om en bedre verden? Også selv om du ikke udlever den lige nu. Hvis penge og tid ikke var faktorer, hvis alt var muligt, hvad ville du så gøre for samfundet/verden/planeten? Eller hvordan drømmer du om at gøre en forskel for andre end dig selv?
Lad os dele, blive inspireret og måske finde sammen om nogle projekter. Tænk hvis to drømmer om det samme... Vi ved jo at når vi har en makker er alting mere overskueligt. Skal vi ikke tage næsen ud af egen navle og kigge os omkring? Hvilken forskel kan vil du gerne gøre og hvordan? Skriv til mig på mail@lykkerix.dk.
Jeg glæder mig helt vildt til at offentliggøre de store idealer, de store hjerter og de store idéer. Første indlæg kommer på fredag, så skynd dig at sende mig en mail med din idé/drøm eller måske virkelighed.
P.S. En anden måde at arbejde med sin "legacy" på, er jo også at udarbejde en såkaldt "bucket list" (things to do before you kick the bucket). Blev lige inspireret herovre hos BackPocket COO (chief operating officer). Vil du sende mig din bucket list, vil jeg også finde det utrolig inspirerende.
En klarsynet vision?
Jo, jo, jeg er også med på, at der en gave i - eller i hvert en mening med - alt hvad vi oplever. Jeg har bare haft lidt svært ved at se, hvad det var, jeg skulle lære, indse eller forstå her på det sidste.
Jeg tror, og det her er stadig kun et forsigtigt bud, som er kommet til syne gennem vreden, at jeg fik en vision forærende. En vision for, hvad mit arbejdsliv skal indeholde. Hvilke ting, som begejstrer mig, hvor jeg har lyst til at gøre en forskel.
Og det er jo egentlig ikke så lidt endda. Og en vison, eller en gave om du vil, som jeg har ledt efter længe. Fordi de mål jeg havde, kun kunne kategoriseres som mål, måske endda mission, men aldrig så stort som en vision. Med en vision mener jeg en stjerne man kan pejle efter, som man måske aldrig når - det er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at man hele tiden begejstres over at stræbe efter at nå den, så inspirerende er den stjerne.
Nu er udfordringen så bare, at rammerne er nogle andre, og det er f**** skræmmende at stå alene med en vision, som man før delte med et andet menneske. Det er skræmmende at vide, hvor man gerne vil hen, og selv skal sætte det ene ben foran det andet. Så selv om meningen med det hele er ved at materialisere sig, så er jeg altså stadig lidt paralyseret af proportionerne. Det må jo være fordi visionen er stor nok...
Har du en vision? Ved du hvilken stjerne du pejler efter? Vil du ikke nok dele? Det er så inspirerende og måske kan vi hjælpe hinanden...
Må jeg godt prale?
Jeg er simpelthen så stolt, så nu deler jeg det med jer. Jeg har inden for den sidste uge fået hele to begejstrede mails angående min gratis podcast om momentum for selvstændige. Jeg har pralet med den ene, men nu er der sørme kommet én til:
"Du skal vide at dine ord i dén grad går ind, og mine små notater med dine fif sidder nu rundt omkring i mapper og på billeder i huset. FED PODCAST, jeg er så glad fordi jeg fik tilmeldt mig dit super, fantastiske og enestående nyhedsbrev. Ordet Momentum giver mig mening, så tak fordi du tilføjede det til mit vokabularium!"
Karina Balslev
http://www.trygfoedsel.dk/
Det er bare fedt, når de ting, jeg går og laver, rent faktisk gør en forskel. Og nu skal jeg snart i gang med den ægte vare. I morgen inden 15 er sidste chance for at tilmelde sig til dette efterårs Online Mentorgruppe.
P.S. Pudsigt at de to rosende mails begge er fra fødselscoaches... Er der nogen, der forsøger at fortælle mig noget - eller ville jeg bare ønske det?
