• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • wordpress stat
  • Sommerinspiration #1 1/2

    6 jul 2010

    Hov, glemte da vist helt at fortælle, at jeg i går gæstebloggede En Fugl i Hånden, og at du hele ugen kan læse med derovre om temaet over dem alle: kreativitet og skabertrang. I går åbnede jeg ballet, i dag er det den helt fabelagtige Lis fra Karlssons Kludeskab.

    Der er masser af inspiration at hente med masser af forskellige vinkler på det kreative liv. Og helt generelt altid noget at komme efter hos Helle med fuglen i hånden.

    Sommerinspiration #1: Kreative leveregler…

    6 jul 2010

    På fredag går bloggen - og dermed jeg - på tre ugers ferie. Derfor vil jeg de næste par dage forsøge at dele mine tanker om sommerens indre liv og måske inspirere dig til at tage stilling til dit. Der kommer oven i købet nogle små refleksioner og øvelser, du kan kaste dig ud i.

    Lad os starte der, hvor vi så ofte gør; ved kreativiteten. For jeg har et lille værktøj til dig. Nemlig de kreative leveregler fra e-bogen i en samlet udgave, som du kan printe ud og hænge op der, hvor din kreative proces udfolder sig (de vil for fremtiden være at finde i værktøjskassen ude til venstre). Den kan også lamineres og tages med i sommerhuset, på charter, på rundrejse, bilferie eller den helt store jordomrejse.

    Det vigtigste er, at invitere skabertrangen med på ferie, med ud i det danske sommerland og åbne op for de input, der kommer. Lyt, skriv ned, reflektér, tag tid, vær stille med dig selv i sommeren - med andre ord tag imod og ær processen. Skabertrangen holder ikke ferie, og måske har du lidt ekstra tid netop i denne måned til at lytte indad?

    Skabertrangens mange ansigter? Del 1a

    22 jun 2010

    PS. Som workshop-ekspert, som jeg for et øjeblik vil tillade mig at kalde mig selv, måtte jeg altså for resten bøje mig i støvet for det materiale, som var udviklet til Nyhedsbrevs Haj-workshoppen. Jeg har ikke set noget lignende, ikke engang til 15 dage lange uddannelser. Det er altså også kreativitet og skabertrang, når det er bedst - og ikke kan begrænses eller holdes nede på 20 sider...

    Nyt serie på bloggen om skabertrangens mange ansigter  - har du en god idé eller oplever du skabertrang med kant eller skævhed, i en overraskende ramme, en krog eller ude i det fri, så send mig endelig en mail, så vi kan dele inspirationen...

    Skabertrangens mange ansigter? DEL 1

    21 jun 2010

    Nyt serie på bloggen om skabertrangens mange ansigter  - har du en god idé eller oplever du skabertrang med kant eller skævhed, i en overraskende ramme, en krog eller ude i det fri, så send mig endelig en mail, så vi kan dele inspirationen...

    Her er første del:

    Kreativitet og skabertrang møder man over det hele, særligt hvis man har fokus på det. For et par uger siden var jeg på den forrygende workshop "Bliv en Nyhedsbrevs Haj" (og det håber jeg så, at jeg blev:), og der mødte jeg en kvinde ved navn Lene Just, som med Familieleg.dk har gjort det til sin mission at få voksne og børn til at lege mere. Og leg er som bekendt lig med mere kreativitet, mere glæde - ja, mere af alt det gode.

    Og som hun siger, så er der masser af tilbud til dem med de helt små børn, så hun har sat barren endnu højre og sigter mod leg i familier med børn i alderen 5-15. Respekt, siger jeg bare. Og som om det ikke var nok, så designer hun selv de ting, som hun mener mangler i et rigtigt legesortiment. Som eksempelvis Stickers Hinkeruder til stuegulvet eller en Stickers Racerbane, som Noah helt sikkert også vil elske (selv om han kun er to). Der er både noget til indendørs, udendørs og til rejsen, også den her skønne sag lidt udenfor kategori (og så alligevel ikke), som jeg forelskede mig i på stedet, da den stod der og gjorde sig til i workshop-lokalet. En benzindunk på hjul er godt nok sjovere end en almindelig kuffert.

    Det er bare kreativitet fra inderst til yderst.

    Til en fødselsdag hører der da gaver, ik?

    15 jun 2010

    1 år. Ingen tid. Alverdens tid. Der er i hvert fald løbet nogle ord og indsigter under broen siden 15. juni 2009. Underligt at jeg overhovedet har kunne undvære dette medie. Underligt at jeg overhovedet har kunne undvære at være i dialog med dig.

    Den bløde pakke i dag er som du nok har opdaget nye klæder. Nye funktioner. Nyt logo. Nye farver. Nye rammer at boltre os i. Og nåh ja, ny tekst på Om bloggen. Sikke en fest.

    Der er minsandten også en gave til dig. Hele tre workshops om skabertrang og kreativitet.

    Og gaveregnen slutter ikke her. Hvis du vil være med til en lille give away  i anledning af bloggens fødselsdag, har du muligheden nu. Jeg udlodder en plads på hver af det tre workshops:

    Trin 1: Find din indre skabertrang - og skab tiden i hverdagen
    Trin 2: Giv din skaberkraft et boost -  opbyg momentum, struktur og kast dig ud i drømmeprojektet
    Trin 3: Del din skabertrang - og tjen penge på samme tid

    Skriv en kommentar herunder, hvor du påfører hvilken workshop, du kunne tænke dig at deltage i. Og hvis du har lyst, så skriv også gerne, hvorfor netop denne workshop er den mest interessante for dig. Jeg trækker lod på søndag d. 20. juni.

    Hurra for fødselsdage, for ord, for dialog og for at dele - hurra for blogging.

    Har du et forbillede?

    14 jun 2010

    Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er vild med Ken Robinson. Han er forbilledlig i min verden. Og hvis du ikke er vundet over endnu, så se den her video fra TED - Ideas worth spreading. Som jo i sig selv er et vidunderligt sted at blive inspireret.

    Ikke nok med at han taler om kreativitet, han mener også vi skal prioritere det lige så højt i børns uddannelse, som vi gør læsedygtighed eller alfabetisme, hvilket jo egentlig er et ord, der burde findes, når nu der findes ordet analfabetisme. Han definerer desuden kreativitet som originale idéer, der kan skabe værdi. Ken Robinson tror også på at vil man komme på noget originalt, skal man være klar til at begå fejl, men det tillader vores arbejdsliv og uddannelsessystem ikke, så derfor aflærer vi vores eget kreative potentiale. Og som om det ikke var budskaber nok i sig selv, så er han også sjov. Faktisk ret så sjov.

    Han ved bare noget, ret så meget og er lidt af et forbillede. Han har løftet kreativitet til samfundsniveau, til regeringer, uddannelsessystem og de helt store linier. Jeg er fan. Big fan. Hvem er din(e) forbillede(r)?

    Skal skabertrangen plejes i denne uge?

    13 jun 2010

    Jeg er altså ikke den eneste, der siger det: skabertrangen er inde i os alle (faktisk har en hel del kloge hoveder før mig sagt det). Den her video er en skøn én at starte en ny uge på, måske en uge med intention om at pleje din kreativitet en lille smule mere end i sidste uge?

    Kan kreativitet struktureres?

    9 jun 2010

    Mange har i hvert fald en overbevisning om det modsatte.

    Keramikeren Anette Bjerregaard som deltog til mit gratis arrangement om skabertrang og kreativitet den anden aften har netop skrevet følgende til mig i en mail, og det satte et par ting i perspektiv. Måske kan du lade dig inspirere:

    "Efter 4 timers søvn var jeg klar til en kreativ dag i værkstedet - stadig med aftenens budskaber i baghovedet. Startede med at lave 3 lister: 1 over alle de ideer og projekter der bare kører rundt i hovedet, ned på papir med dem, så blev der bedre plads deroppe. 1 over de bestillinger jeg har (og ja, de var kun i hovedet!) og endelig en liste med det, jeg gerne skulle nå i dag. FEDT - det var jo ren 'hoved'rengøring. Status - jeg har været træt, men meget mere fokuseret end jeg længe har været."

    Og det her er, hvad der kommer ud af lidt struktur...

    Struktur, også for den kreative ildsjæl kan være løsningen. Hvis du venter på at få en hel dag forærende, hvor du kan fordybe dig, kan det være du kommer til at vente meget længe.

    Min påstand er, at ude på den anden side af strukturen findes en enorm kreativ frihed.

    Du får lige en til...

    Vil du med til bloggerfest?

    8 jun 2010

    Den altid kompetente og idérige Julia Lahme har været med til at tage initiativ til en stor bloggerfest i forbindelse med Onlys 15 års fødselsdag og det er altså en ret lækker invitation, de har lavet. Og så synes jeg det lyder som en rigtig god idé som kun kan gøre godt for blogging og bloggere verden over. Det er jeg til en hver tid tilhænger af.

    Nyd videoen her, også selv om du ikke skal med til fest - og læs mere om bloggerfesten her, hvis du er nysgerrig.

    I kreativitetens vide favn?

    7 jun 2010

    Wow, sikke en dag og aften. Startede endnu en mentorgruppe op i dag og det er et hold seje kvinder, som vil frem i verden. Og så er de forskellige og vil hinanden en masse godt. Det er en god cocktail, som jeg forventer mig meget af.

    Og så havde jeg inviteret læserne af mit nyhedsbrev til en aften i kreativitetens navn. Og det blev særdeles forrygende. Det var så givende at møde personificeret kreativitet, som den ser ud i hverdagen og virkeligheden.

    Der var eksempelvis keramikeren, som efter at have sluppet keramikken som hobby, opdagede et hul indeni og derfor måtte slippe sit fuldtidsjob i stedet og leve af sine kreative evner som keramiker. Så var der beklædningsdesigner Cecilie Mossing, som jeg sikkert kommer til at skrive mere om. Hun havde nogle meget værdifulde input om, hvor vidt den indre kritiker fik lidt for meget opmærksomhed i vores samfund (det tror jeg hun har helt ret i - det er et blogindlæg for sig). Og så var der den selvbestaltede designer, som havde irriteret sig over en hverdagsting, redesignet den og netop skrevet kontrakt med Stelton. Og så var der selvfølgelig en masse andre skønne mennesker, som bloggger, digter, skriver, maler, videoblogger, udvikler workshops og på alle mulige og umulige måder er idérige og kreative.

    Det var så inspirerende at møde dem alle, og endnu en gang bliver jeg så uendelig taknemmelig for, at min skabertrang udfordrede mig til at skrive e-bogen om selv samme emne (som du stadig kan modtage, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet herude til højre. På den måde får du også invitation til næste gang jeg afholder et lignende arrangement). Jeg kan bare mærke, hvor meget godt al den kreativitet og skabertrang fører med sig.