Vil du med?

Jeg har netop fået et afbud til Workshop om Workshops mandag og tirsdag. Vil du med så kontakt mig hurtigst muligt.

Gruppen er eksklusiv, så der er plads til masser af individuel feedback og sparring. Du får masser af inspiration og viden og vigtigst af alt, en struktur og overblik over din workshops, så du kan gå i gang med at sælge den med det samme og formidle dit budskab til mange flere - med langvarig effekt.

Så ryd kalenderen mandag og tirsdag og få en ægte vitaminsindsprøjtning...

Vil du være med i et kollektivt forsøg?

Det er en stor dag i dag. Jeg har udsendt nyhedsbrev om mit hjertebarn - MOMENTUM EKSPERIMENTET. Du kan læse nyhedsbrevet lige her, hvis du ikke allerede modtager det i din indbakke.

Du har hørt en masse om momentum her på bloggen. Men ord er ikke nok. Nu skal det omsættes til handling. Derfor dette eksperiment, som jeg virkelig glæder mig til. Tilmeldingerne tikker allerede ind og det gør mig så glad, at jeg ikke er den eneste som er med på idéen, og som ved at varig forandring kræver mere end quick fixes. Det kræver fokus, vedholdenhed og motivation over tid. Med andre ord momentum.

Ikke mere snak, læs nu bare mere her - og vigtigere endnu, vil du være med?

Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #2

Kvinden som formede idéen om denne lille serie ved at sende en helt uopfordret mail til mig: Maj Lykke Jensen. Jeg behøver vist ikke sige mere.

Min mand og jeg skal starte en friskole i København. Skolen skal baseres på bl.a. Sir Ken Robinsons tanker om en skole, hvor det enkelte barns kreativitet og skabertrang får lov at blomstre. En skole, som ikke hylder middelmådigheden, men som støtter børnene i at gå ud i verden og gøre en forskel. Vi vil hjælpe dem med at finde deres stemme og inspirere dem til at bruge den. En skole hvor den allervigtigste læring ikke er den, som du alligevel kan slå op på Google, men i stedet evnen til at forholde sig til komplekse spørgsmål som fx: Hvad skal jeg nu?, Hvad er jeg god til?, Hvad gør mit liv værd at leve? osv. osv.

Det virker så rigtigt og jeg kan mærke ild i maven, når jeg tænker på det. Min mand og jeg arbejdede med vores vision i sidste uge og vi brænder begge to for, at skolen bliver en forgangsskole som på sigt kan være med til at revolutionære folkskolen. Vores eftermæle? At vi inspirerede en generation til at droppe den middelmådighed, som ikke længere tjener vores samfund og i stedet erstatter den med tillid til, at vi hver især har nogle unikke evner, som vores planet har brug for, at vi gør brug af. At vi påtager os vores eget lederskab.

Der er en masse lovmæssige krav og derfor kan skolen ikke åbne før august 2012. Indtil da er der selvfølgelig en masse forberedelse, som kræver vores tid. Men indtægter er der jo tidligst om 2 år og derfor skal jeg nu ud og finde et fleksibelt deltidsjob i mellemtiden. Hvis du kender nogen der fx kan bruge en PA nogle timer om ugen, må du endelig sige til. Eller hvis du hører om noget andet, du mener ville være relevant, må du meget gerne give lyd.

Jeg tillader mig at lade den sidste del af mailen blive stående, så hvis du kender nogen, som har brug for en med hjertet på rette sted (og 10 års erfaring i reklame og markedsføringsbranchen), så sig til.

En klarsynet vision?

Jo, jo, jeg er også med på, at der en gave i - eller i hvert en mening med - alt hvad vi oplever. Jeg har bare haft lidt svært ved at se, hvad det var, jeg skulle lære, indse eller forstå her på det sidste.

Jeg tror, og det her er stadig kun et forsigtigt bud, som er kommet til syne gennem vreden, at jeg fik en vision forærende. En vision for, hvad mit arbejdsliv skal indeholde. Hvilke ting, som begejstrer mig, hvor jeg har lyst til at gøre en forskel.

Og det er jo egentlig ikke så lidt endda. Og en vison, eller en gave om du vil, som jeg har ledt efter længe. Fordi de mål jeg havde, kun kunne kategoriseres som mål, måske endda mission, men aldrig så stort som en vision. Med en vision mener jeg en stjerne man kan pejle efter, som man måske aldrig når - det er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at man hele tiden begejstres over at stræbe efter at nå den, så inspirerende er den stjerne.

Nu er udfordringen så bare, at rammerne er nogle andre, og det er f**** skræmmende at stå alene med en vision, som man før delte med et andet menneske. Det er skræmmende at vide, hvor man gerne vil hen, og selv skal sætte det ene ben foran det andet. Så selv om meningen med det hele er ved at materialisere sig, så er jeg altså stadig lidt paralyseret af proportionerne. Det må jo være fordi visionen er stor nok...

Har du en vision? Ved du hvilken stjerne du pejler efter? Vil du ikke nok dele? Det er så inspirerende og måske kan vi hjælpe hinanden...

Med læring kommer lettelse?

Sikke en morgen, sikke en lettelse. Jeg begejstres og føler mig let som en fjer. Vreden er drevet over. Løbeturen trådte igen ind som den frelsende engel. Det var stille. Det var så klart pga. kulden. Det var én af de mirakuløse morgener. Og med den lettede den lille djævel på skulderen, som har invaderet mit system.

Jeg ville ønske, jeg vidste præcis hvorfor og hvordan. Så jeg kunne lave en opskrift. Men forklaringen må være tid, tilfældigheder og tillid.

Jeg var i vreden og forsøgte at finde meningen. Hvorfor disse udfordringer? Hvad skal jeg lære? Jeg viste tillid og tålmodighed samtidig med at jeg lyttede indad. Jeg bare var og blev hjulpet ved at processe her på bloggen og lytte til jer kloge mennesker derude. Modtog desuden mails fra bekymrede læsere og smukke mennesker i mit netværk. Meget rørende. Tak. Af hjertet.

En anden del af den stadig hemmelige opskrift var tilfældighederne. Den smukke morgen. Roen, fordi Noah blev passet. Og dagen i går, som bl.a. bød på egne workshops og Julia Lahmes Brand Building Seminar. Fordi det selvfølgelig også handler om min professionelle fremtid. Mere om det i morgen.

Nu nyder jeg bare lettelsen, lader hjertet flyve op, op, op sammen med de taknemmelige tanker til livet, til jer, til læring (bær over med den højtragende retorik, den letter også i dag)...

Nu igen?

Ja, sørme, for efterspørgslen har været stor og interessen overvældende. Og det gør mig så glad.

Så helt ekstraordinært har jeg valgt at afholde endnu en gang Workshop om Workshops d. 22. og 23. november, 2010 med en halv dags opfølgning d. 7. december. Fordi det var en udsøgt fornøjelse at afholde workshoppen i slutningen af september, fordi den gør en forskel og fordi den indkapsler alt det, jeg tror på og gerne vil gøre en forskel med: integration af læring, momentum, selvindsigt og skabelse. Love it.

Og det samme gjorde deltagerne og flere ville gerne have plads. Så sikke en gave at få mulighed for at holde endnu workshop i dette efterår.

Flere har spurgt om workshoppen også henvender sig til ansatte, som formidler på deres arbejdsplads og til det kan jeg kun svare et rungende ja. Så meget at jeg nu også udbyder workshoppen inhouse i virksomhederne.

Læs meget mere og skynd dig at sikre dig en plads, hvis du kunne tænke dig at være med. Nyhedsbrevet går ud med denne annoncering senest tirsdag i den kommende uge. Synes blot at du som læser her på bloggen skulle have et forspring.

Spørg endelig herunder, hvis du er i tvivl om, hvor vidt det er den rigtige workshop for dig. Eller ring.

Sladrehank?

Sladder er nogle gange nødvendigt. Hvis definitionen af sladder er at hviske bag nogens ryg. Og hvis den sladrehank er din krop. I hvert fald, hvis du som mig ikke er så god til at lytte, når den står lige overfor dig og forsøger at få et budskab igennem. Lige nu hvisker min krop. Den sladrer til mig om, at jeg altså (stadig) ikke er på toppen.

Som om jeg ikke vidste det. Omvendt synes jeg det gik bedre i dag og jeg kastede mig ud i min nye struktur og målsætning. Uden at kunne følge den til dørs, fordi hovedet også banker. Som om der sidder én derinde på indersiden, som har forsøgt at sladre og hviske hele formiddagen, men som nu er begyndt at banke ganske hårdt for at få min opmærksomhed.

Der er vist ikke andet for at slå hårdt ned på sladder og love  - endnu en gang - at jeg bliver bedre til at lytte. For jeg vil altså helst, at man fortæller mig sandheden ansigt til ansigt.

Hvem er din sladrehank?

Huller i tankerne?

Jeg hænger lidt i indlæggene, som du nok har bemærket. Der er huller i de daglige input og tanker. Du kender mig efterhånden også så godt - og måske også dig selv, så jeg er nok gennemskuet. Når der er stille herfra, er det fordi jeg er lidt lille i øjeblikket.

Jeg tænker, så det knager. Leder efter svar, jeg ikke kender. Og her mener jeg ikke kun indhold, men også overskrift. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg ikke ved. Jeg ved ikke hvilke svar, som vil skabe forløsning. Men jeg leder, og det er en underligt famlende proces.

Så den fortsætter jeg lidt med, men har - som sædvanlig - oplevet en lille forløsning ved at skrive herinde. Læringen må være: skriv så, Lykke, også når du ikke vil skrive!

P.S. Som om det ikke var nok, så har det også sat sig i kroppen i dag. Så jeg har måtte melde afbud til en fantastisk workshop, som jeg allerede har deltaget i én gang, for suveræne ting tåler gentagelse og skal det jeg lærer virkelig integreres, så er gentagelse - og handling - én af de mest direkte veje dertil.

Kan du sælge?

I øjeblikket knokler de fleste selvstændige for at sælge efteråret ind - de fleste skulle sikkert have sikret denne sæsons indtægt allerede nu, men tiderne er anderledes. Derfor skal du kunne sælge som selvstændig i denne tid. Og du skal kunne blive ved.

For der er altid bakketoppe og bakkedale i salg. Det ene øjeblik sælger du, det næste dør dit momentum ud. Derfor skal du have flere strenge at spille på. Nyhedsbrev kan virke, bloggen lige så, omtale af og hos andre ja, og selvfølgelig PR i magasiner, aviser, TV og radio.

Men når jeg synes, at intet af det virker, så tager jeg kontrol ved at tage telefonen. Her er det mig, som bestemmer. Også hvornår jeg stopper.  De færreste selvstændige bryder sig om den form, om mødebooking og telefonsalget. Jeg ved godt, hvad det er for en følelse, de ikke bryder sig om. Den direkte (anmasende, ikke?). Men det er jo netop det. Ingen svinkeærinder. Ingen andre at være afhængig af.

Og som selvstændig kan det være nødvendigt at kunne sælge på den mest direkte måde. Selv om der findes så mange andre. Det er én af de ting, jeg har måtte lære mig selv. Og derfor lærer fra mig. I mentorgruppen, du ved. Sammen med en super kompetent salgscoach. Er du god til at sælge? Hvis ikke, så ring - til mig (i første omgang).

Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...