Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...

Var det overhovedet savn?

Så kom han hjem. Men forløsningen udeblev. Det gjorde refleksionen dog ikke. Måske var det ikke savn alligevel?

Selvfølgelig var det dejligt at se ham. Dejligt at have ham hjemme igen. Jeg kunne mærke roen brede sig. Men det var ikke hele historien, gik det op mig.

Måske var det "bare" følelser, helt almindeligt følelsesliv og masser af det. Fordi følelserne tænkte, at nu var der plads til dem. Nu var det deres tur til lidt opmærksomhed, nu hvor al opmærksomhed ikke gik til Noah. Men nej, jeg mærkede ikke efter. Opdagede ikke, at følelserne var mine egne, handlede om mig selv, og ikke om et savn til et andet menneske.  En fornemmelse så usikker, og uvant, da mine følelser så pludselig fik ro og plads, at jeg slet ikke opdagede hvad det i virkeligheden handlede om. Måske var det et savn efter mig selv?

Konklusionen er nok, at det var lidt af hvert. Men tankevækkende, at et barn kan aflede ens opmærksomhed så meget, at alle følelser derefter kun kobles op på netop den sammenhæng. Det er i hvert fald ikke sundt - for mig!

Lidt romantik på en mandag?

Lovede jer jo lidt romantik, så bedre sent end aldrig. Her lidt stemningsbilleder fra et maltesisk bryllup. Og som billedet tydeligt viser her, så er kærligheden mellem to mennesker på sådan en dag den samme (næsten) hvor på kloden du befinder dig. Det var en katolsk ceremoni med masser af ord og få, men meget smukke og velkendte (pop)-melodier.

Efter reception på en plads midt i byen Valetta, som ser ud som om den er hugget ud af en stor klippe-blok for 200 år siden med udsigt ud over det smukke Middelhav, blev vi kørt til et lille bryllupsparadis. Jeg tror jeg vil lade billedet tale for sig selv.

Skønt at møde nogle mennesker fra et liv for lang tid siden og mødet med deres børn bekræftede mig blot i, at tiden går hurtigt og livet udvikler sig. Helt ærligt, savnede kæresten min og ham den lille 2-årige, når nu alle andre havde deres "nye liv" med.

På trods af romantik, var det min gennemgående følelse den dag, så det er hermed noteret i livsbogen - tag dine kære med til bryllup, hvis på nogen måde muligt. Men smukt var det og nu er jeg en stor oplevelse rigere.

Hvad er momentum? (+ værktøjskasse)

Jeg har før omtalt dette begreb, som er én af mine helt store kæpheste. Momentum er motivation, vedholdenhed og fokus over tid.

Momentum er det du oplever, når du har været på en virkelig skøn ferie, et virkelig inspirerende kursus eller til en god fest. Eller de første 14 dage efter du har besluttet dig for at NU skal du smide de 5 kilo. Momentum er også det, du oplever i januar måned, hvor dine nytårsfortsætter stadig er friske. Det er den måde følelsen varer ved på, og så længe du er i den følelse, så handler du, så "virker det" for dig.

Men sådan en følelse skal fodres og plejes, ellers glemmer du alt for hurtigt, hvordan det var at lægge ved poolen i det græske øhav, fordi hverdagens stress og jag tager over. Eller nye gode oplevelser kommer til. Du bliver simpelthen distraheret.

Momentum er derfor alfa og omega, hvis du vil omlægge en vane. Ikke bare det momentum, som naturligt opstår, men at kunne forlænge og bevare det fokus, den motivation og energi over længere tid, fordi det tager min. 3 uger at ændre en fysisk vane og min. 3 måneder at ændre en mental.

Der er mange måder at bevare momentum på. At blive ved med at mødes med de mennesker, som fremkaldte følelsen i én, dagligt at føre dagbog over det, man gerne vil holde fast i eller at strukturere de løfter man havde til sig selv er blot nogle af dem.

Sidstnævnte får du nu mulighed for ved hjælp af det momentum-skema jeg har udviklet, og som jeg netop har uploadet til dig i værktøjskassen ude til venstre. Lad mig endelig høre hvad du synes - og hvordan du bevarer momentum?

Har du et forbillede?

Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er vild med Ken Robinson. Han er forbilledlig i min verden. Og hvis du ikke er vundet over endnu, så se den her video fra TED - Ideas worth spreading. Som jo i sig selv er et vidunderligt sted at blive inspireret.

Ikke nok med at han taler om kreativitet, han mener også vi skal prioritere det lige så højt i børns uddannelse, som vi gør læsedygtighed eller alfabetisme, hvilket jo egentlig er et ord, der burde findes, når nu der findes ordet analfabetisme. Han definerer desuden kreativitet som originale idéer, der kan skabe værdi. Ken Robinson tror også på at vil man komme på noget originalt, skal man være klar til at begå fejl, men det tillader vores arbejdsliv og uddannelsessystem ikke, så derfor aflærer vi vores eget kreative potentiale. Og som om det ikke var budskaber nok i sig selv, så er han også sjov. Faktisk ret så sjov.

Han ved bare noget, ret så meget og er lidt af et forbillede. Han har løftet kreativitet til samfundsniveau, til regeringer, uddannelsessystem og de helt store linier. Jeg er fan. Big fan. Hvem er din(e) forbillede(r)?

I kreativitetens vide favn?

Wow, sikke en dag og aften. Startede endnu en mentorgruppe op i dag og det er et hold seje kvinder, som vil frem i verden. Og så er de forskellige og vil hinanden en masse godt. Det er en god cocktail, som jeg forventer mig meget af.

Og så havde jeg inviteret læserne af mit nyhedsbrev til en aften i kreativitetens navn. Og det blev særdeles forrygende. Det var så givende at møde personificeret kreativitet, som den ser ud i hverdagen og virkeligheden.

Der var eksempelvis keramikeren, som efter at have sluppet keramikken som hobby, opdagede et hul indeni og derfor måtte slippe sit fuldtidsjob i stedet og leve af sine kreative evner som keramiker. Så var der beklædningsdesigner Cecilie Mossing, som jeg sikkert kommer til at skrive mere om. Hun havde nogle meget værdifulde input om, hvor vidt den indre kritiker fik lidt for meget opmærksomhed i vores samfund (det tror jeg hun har helt ret i - det er et blogindlæg for sig). Og så var der den selvbestaltede designer, som havde irriteret sig over en hverdagsting, redesignet den og netop skrevet kontrakt med Stelton. Og så var der selvfølgelig en masse andre skønne mennesker, som bloggger, digter, skriver, maler, videoblogger, udvikler workshops og på alle mulige og umulige måder er idérige og kreative.

Det var så inspirerende at møde dem alle, og endnu en gang bliver jeg så uendelig taknemmelig for, at min skabertrang udfordrede mig til at skrive e-bogen om selv samme emne (som du stadig kan modtage, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet herude til højre. På den måde får du også invitation til næste gang jeg afholder et lignende arrangement). Jeg kan bare mærke, hvor meget godt al den kreativitet og skabertrang fører med sig.

Hvem mon læser med?

Efter udsendelsen af min e-bog (hvis du enndu ikke har læst den, så tilmeld dig nyhedsbrevet herude til højre og modtag ganske gratis e-bogen "Skabertrang og Skaberglæde"), er der også kommet nye læsere til bloggen. Derudover er der jo snart gået et helt år siden jeg begyndte at blogge.

Det betyder at bloggen har udviklet sig, jeg har udviklet mig og du har udviklet dig.

Derfor ville jeg være utrolig taknemmelig, hvis du ville give dig selv til kende nedenfor i kommentarfeltet og svare på følgende spørgsmål:

* Hvilke indlæg holder du mest af her på bloggen?

* Hvad vil du virkelig gerne læse mere om her på bloggen?

Og, hvis du har lyst så fortæl mig også lige, hvad du laver og hvordan du arbejder med din egen kreativitet og udvikling.

Jeg glæder mig som et lille barn til at høre fra dig og se resultatet af denne lille brugerundersøgelse. Ej at forglemme muligheden for at læse med på din blog, hvis du har sådan én, for så vil jeg hjertens gerne klikke forbi dit kreative univers.

Samler dine kursusmapper støv?

Kender du det fra dine egne kurser og workshops? Du er begejstret, tror på at nu ændrer dit liv sig radikalt til det bedre, for kan det andet med denne nye viden og indsigt? 14 dage senere har den dragende hverdag og de gamle vaner alligevel taget over.

Det kræver individuelle processer, momentum og forankring af læring - og det kræver tid, fokus, øvelser og viden. Og al for mange tror, at bare de afleverer så meget viden på så kort tid, så har de skabt værdi. Men sådan forholder det sig ikke, hvis vi ønsker at afholde workshops.

Derfor har vi udviklet workshop om workshops. Her får du den fulde værktøjskasse: strukturen, overblik og masser af øvelser til integration af det lærte, samt værktøjer til at individualisere processen for den enkelte deltager. Vi arbejder med den optimale afslutning på et sådan forløb, så det materiale du udleverer bliver brugt om og om igen og resulterer i varig læring i stedet for støv og skuffelse.

Afholder du workshops eller ønsker du at gøre det, så er dette den rette workshop for dig. Du får hele opskriften og meget mere d. 2. og 3. juni, 2010.

Og fortæl mig så lige her til sidst - hvilket kursus eller workshop har været det mest lærerige og vedvarende for dig? Hvorfor tror du, det var sådan? Og hvad gør du for at bevare momentum?