Farvel selvudvikling, goddag ?

Har gået omkring dette indlæg i flere uger. Jeg elsker at åbne døre og lade dem forblive åbne, men jeg øver mig i øjeblikket i at lukke døre. For roens skyld, for fokus, for at komme tættere på min kerne.

Desuden er åbne døre dejligt, det er lig med frisk luft. Men på et tidspunkt bliver det koldt, og sådan har det været for mig den sidste tid.

Der er to temaer som fylder det hele i øjeblikket, og det resulterer i et tredje. De to temaer er Ro og Giv slip, og de hænger uløseligt sammen. I øjeblikket giver jeg slip på en hel masse ting for at kunne mærke roen, og jeg skal love for den indfinder sig (jeg anede ikke, jeg kunne sove så godt). Og gevinsten er det tredje tema: overvældende klarhed. Og så kan jeg godt fortryde et kort øjeblik at jeg lukkede de døre og gav slip, fordi klarheden giver mig retning. Men jeg havde ikke opnået den klarhed uden at lukke døren. Sådan er det bare. Ikke flere døre på klem.

Volapyk for dig, måske. Men jeg har for år siden lært, at jeg ikke skal dele private detaljer, før de er blevet personlige. Og det bliver de som regel for mig, når jeg har arbejdet mig hele vejen igennem dem. Der er jeg ikke helt endnu. Derfor stilheden her på bloggen.

Én af mine indsigter den sidste tid på min vej gennem selvudviklingens spind er, at selvudvikling indikerer, at der er noget galt med os.Har haft sådan en underlig følelse af, at jeg var færdig med selvudvikling, hvilket du nok har fornemmet på min produktivitet her inde.

Spiritualitet tiltaler mig betydelig mere. Stilheden indeni. Universet. Kærligheden. Og taknemmeligheden. Jeg er færdig med at kæmpe, kæmpe imod og kæmpe mig frem og hen til. Jeg søger letheden og den vej, som universet baner for mig. For universet og andre mennesker en stor del af spiritualitet.  Selvudvikling er måske bare lidt for navlebeskuende. Og fikser-agtigt.

Måske er du, kære læser, nået til den indsigt for lang tid siden.

Det er jeg måske også. Men bare ikke så tydeligt som nu. Og når først indsigten er landet, er der ingen vej tilbage.

Jeg har simpelthen ikke vidst, hvad jeg skulle skrive. Men i skrivende stund ved jeg det måske godt. Det er ikke længere så privat, om end stadig dybt personligt. Det bliver nok stadig famlende, men jeg skal skrive om skiftet, om forskellen - og så selvfølgelig stadig om momentum, som den praktiske del af spiritualiteten.

Spiritualitet bliver for mig også praktisk gennem meditation, yoga og opmærksomhed. Og der har jeg lagt min energi den sidste tid. Det kan jeg måske også skrive om.

Tak kære blog - og læser, fordi du gav mig indsigten og retningen - endnu en gang.

Tilgiv mig hvis der stadig er langt mellem indlæggene lidt endnu. Jeg famler mig frem, og håber du stadig vil læse med - og selvfølgelig dele. Jeg savner jo dialogen med dig...

Kan du være med det ubehagelige?

Så blev det tirsdag igen og dermed mindfulness. I mit forløb nåede vi i går til de ubehagelige følelser. Opgaven hele ugen har været at opleve, hvad der skete i ubehagelige situationer. Men jeg havde ikke lavet lektier (det synes den "pæne" pige ikke om), for jeg opdagede ikke de situationer, før det var for "sent". Simpelthen fordi jeg flygtede. Ikke ville mærke dem. Sneg mig udenom.

Men der er som oftest en regning, som skal betales. Og jeg skal love for, jeg betalte med renters rente i går. Under meditationen. Ikke en kort én af slagsen, men hele 30 minutter. Der var uro, muskler der brændte, dom, frustration, irritation. Det hele. Men jeg sad med det. Og 30 minutter er lang tid skulle jeg hilse at sige. Og det var en sejr.

Mest fordi, når jeg sidder med det ubehagelige, så vokser det ikke. Der er ikke noget drama. Det er der bare og jeg oplever, at jeg har styrke til at være med det. Tænk engang, hvis jeg kunne integrere det i min hverdag... Jeg øver mig.

P.S. Hvis du er blevet lidt nysgerrig af at læse mine beretninger, så starter Jeanette et nyt hold til februar, og det kommer med mine varmeste anbefalinger. Det er enkelt, tilgængeligt, effektfuldt og ja, ret så krævende. Der er masser af momentum, masser du skal lave på egen hånd og netop derfor, så meget værdi at hente.

Sagde du ikke-dømmende?

Jeg har meldt mig til lidt af en opgave. Et 8 ugers mindfulness-forløb. Og der er altså nok at tage fat på, skulle jeg hilse at sige.

Se bare her på de 7 principper, mindfulness tager udgangspunkt i:

* Ikke-dømmen - jeg konstaterede 2 minutter inde i den første body-scan, at hende der talte på cd'en var SÅ uprofessionel. Jeg er så afsløret som dommer...
* Tålmodighed - neeed I say more. Ikke min stærke side.
* Åbenhed, begynderens sind - ok det her har jeg trænet tidligere, men er samtidig ret glad for erfaring.
* Tillid - ja tak og mere af den. Til andre mennesker. Det forholder sig ikke altid på samme måde overfor mig selv.
* Ikke-stræben - her får præstationsmennesket med stort P virkelig sin sag for.
* Accept - den evige udfordrer i spiritualiteten.
* At give slip - på bl.a. følelser. Her er jeg nybegynder eller nok bare en virkelig slow learner.

Og som det ikke var nok, så træner man al dette via meditation. Og det tager tid. Omvendt kan jeg mærke, at det har en effekt. Men det er godt nok en helt ny vane, mange nye udfordringer og en del provokation på vejen. Samtidig er det måske det mest enkle udviklingsforløb, jeg har været en del af. Og det tiltaler mig.

Jeg holder dig opdateret...

P.S. prøv lige at tæl, hvor mange gange jeg dømte noget eller nogen - herunder mig selv, i dette indlæg...

Skal vi lege sommerhus?

Hvis du har læst med her siden foråret vil du vide, at der sker noget ganske særligt, når jeg tager tid ud af kalenderen til at tage alene med mig selv i sommerhus. Derfor havde jeg planlagt endnu en tur i denne weekend.

Men pludselig blev det lidt for besværligt og omstændigt og derfor besluttede jeg mig for, at lege sommerhus herhjemme. INgen huslige pligter eller småting der måtte ordnes. Afleverede Noah til bedsteforældrene og aftalte med memø, at selv om jeg sad hjemme og arbejdede, så var jeg ikke hjemme. Det virkede!

Drak masser af rødvin, tog en lur når det passede mig, spiste, når jeg var sulten og skrev. Skrev som jeg måske aldrig har gjort det før. Ved hjælp af mental sommerhusstemning og så selvfølgelig min nye ven Pomodoro - ej at forglemme lidt meditation til at finde fokus.

Sidegevinster? At kunne skrive, være kreativ og nyde eget selskab uden at skulle tage væk. At øve sig i at gøre det i hverdagen, for så bliver der alt andet lige mere af det. Memø lavede aftaler både fredag og lørdag aften, men ellers var han hjemme hele weekenden. Dog uden at vi talte meget sammen. Den bedste sidegevinst? At kunne ligge i ske hele natten, selv om man er alene i sommerhus.

Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...

Meditationsmomentum?

Jeg er begyndt at meditere. For 117. gang. Det kender du garanteret. Der er rutiner og vaner du ønsker at indføre i hverdagen, og det går også meget godt i starten, men så glider det i baggrunden.

Denne gang har jeg fået hjælp. Jeg deltager i The Chopra Centers 21-day meditation challenge.

Jeg har netop fået tilsendt dag 16 - men er kun nået til dag 10. For jeg har ikke nået at meditere hver dag. For nylig læste jeg en artikel af Chris McDonald, hvor han stillede spørgsmålstegn ved påstanden om, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han understregede, at når du integrerer nye vaner, må det godt glippe en enkelt dag eller to i ugen, hvorimod hvis der går flere dage, så er det helt forfra igen.

Derfor har jeg besluttet at følge de 21 dage i det tempo, som passer mit program og hverdag. Det gør at jeg glædes over meditationerne i stedet for, at de bliver en pligt. Jeg finder tiden, når jeg har tiden og har allerede nu, efter 10 meditationer på ca 14 dage flere gange selv søgt meditationerne, fordi de giver mig noget godt i hverdagen.

Det har været en øjenåbner omkring momentum. Selvfølgelig er det nødvendigt at holde fast for at integrere en ny vane, at være vedholdende, men man skal tage de skridt som er realistiske i hverdagen. Det tror jeg er opskriften på at integrere en ny sund vane. Hvornår eller hvordan lykkes det for dig?