Vold mod ord?

Så læser jeg officielt 250% hurtigere. Har været på hurtiglæsningskursus i dag. Dejligt at lære noget nyt.

Den fineste opdagelse i dag var dog, da vi skulle læse den skønlitterære tekst. Opdagede - igen - at jeg elsker ord. Kunne bare ikke læse hurtigt hen over den tekst. Det var simpelthen synd for ordene. Ja næsten som vold mod ord. Og, det vil jeg bare ikke være med til. Fred på jord, fred med ord.

P.S. Faglitteraturen får nu til gengæld en værdig modstander. Min hjerne må have kedet sig bravt, for jeg har ikke kunne holde fokus tidligere. Har bare ikke læst hurtigt nok. Nu er den indre dialog væk og jeg er som en speedskater hen over siderne.

Indsigt gennem ord?

Jeg er vist ikke helt færdig med refleksionerne omkring mine ord, hvad end der er for mange, for få eller lige tilpas.

I dag fangede jeg nemlig mig selv i at lave en aftale med mig selv, som jeg har lavet 100 gange før. Også i forbindelse med venskaber, men denne gang i forbindelse med opstart af et nyt personligt forløb hos en coach: "Husk nu, du får mest værdi, hvis du lader være med at snakke så meget og så lytter til alt det kloge, hun har at sige", sagde jeg til mig selv.

Det er bare aldrig lykkedes før. Og det var det jeg snublede over. At det netop er i mine ord, når jeg "tænker højt", at indsigterne lander hos mig. Det er den måde jeg forstår mig selv bedre på, hvilket også forklarer hvorfor de kæreste af mine venner og veninder, de mennesker jeg beundrer mest, altid er dem, som får snakket ørerne mest af. Fordi der er så meget modspil og inspiration at hente, at indsigter og ny forståelse lander med meget korte intervaller.

Måske ville de have glæde af at vide netop det - eller måske ville det nærmere skabe ro i sindet hos mig, så jeg ikke længere behøvede at lægge de - alt for stramme og ikke særligt succesfulde - bånd på mig selv...

For mange ord?

Har fået skæld ud i dag. Af min blog-mentor. Julia Lahme.

"Så fat dig dog i korthed", sagde hun, bare med nogle pænere ord - men betydningen var ikke til at tage fejl af. Vil du have flere læsere, så lad være med at forvente, at de har 5 minutter eller mere til at læse, hvad du har at sige. Jeg ved, hun har ret. Og det er jo ikke kun på bloggen, jeg har mange ord. It's the story of my life.

Så nu har jeg sagt det højt. Bare hold mig op på det. Er det for langt, så lad mig det vide (jeg tager det ikke så personligt mere, som jeg gjorde for 15 år siden, hvor verden ramlede, når nogen sagde, jeg snakkede for meget). Fra nu har du også tid til at besøge mig - hvis du har bare 1 minut til overs.

P.S. Vil du også opleve min blog-mentor og blogdronningen over dem alle, så du kan få endnu flere do's and don'ts, hvad end du er ny (mindre end et halvt år i blogverdenen) eller mere rutineret. Julia har løsningen til dig - og hele to blogs, en personlig og en professionel, du kan lade dig inspirere af.

Ude af trit med ordene?

Lykke-følelse og den fine hverdag til trods, så har jeg en tilståelse. Jeg havde jo lovet mig selv, at jeg skulle skrive for mig selv hver dag i ferien...

Jeg har ikke skrevet et ord. Og nu betaler jeg prisen. Jeg er simpelthen ude af træning, så selv om følelsen af at være tilbage på bloggen er skøn, så er det ikke fordi ordene kommer flydende. Så bær lige over med mig, mens jeg kommer tilbage i takt med ordene.

Jeg glæder mig, for indrømmet, når fingrene sådan glider hen over tastaturet, så kan jeg mærke det boble indeni...