Passion eller nysgerrighed?

Kender du din passion? For mange mennesker, og indtil for ganske nylig undertegnede inklusiv, er dette det mest irriterende spørgsmål. Fordi det er smertefuldt ikke at kende svaret.

Og måske er 2011 året, hvor du (endnu en gang) har sat en intention om at finde din vej, den vej, som giver mening for dig og måske af den grund gør en forskel for andre.

Måske har du allerede fundet din passion, men alligevel er du ikke i højeste gear, måske ligefrem kørt fast i det passionerede mudder, som jeg for ganske nylig har stiftet bekendtskab med.

Hvor end du er, så har vores alle sammens favorit (i hvert fald min) Elizabeth Gilbert, skrevet en lille fin artikel om emnet, som tager udgangspunkt i en passion, som rigtig mange af os også har til fælles, nemlig ordene og skriveriet. Læs den her. Jeg kunne ikke være mere enig, en simpel løsning, men også én som signalerer selvomsorg og tålmodighed. To dyder, som jeg har sat en intention om at indføre i mit indre liv i 2011.

P.S. Desuden tror jeg på, at din passion eller lidenskab, som er et ord, der smager bedre i min mund, er en dynamisk størrelse og ikke et svar du finder én gang, men en proces, som udvikler sig sammen med dig. Og den sandhed er for mig en befrielse.

Off eller on?

Er det altid sådan, at efter On kommer Off?

Selv om jeg ville ønske, det ikke var sådan, så tror jeg på netop den balance. For at genkende og virkelig mærke alt det skønne, smukke og gode, så må man også mærke modsætningen. Det gør det dog ikke nemmere at acceptere tilstanden Off.

Det er så her, at selvomsorg bliver den vigtigste kompetence. At kunne holde af sig selv, også når man ikke synes, der er så at holde af. Når det hele er lidt op ad bakke.

Heldigvis er jeg også overbevist om, at efter Off kommer On...

Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...