Kan kreativitet struktureres?

Mange har i hvert fald en overbevisning om det modsatte.

Keramikeren Anette Bjerregaard som deltog til mit gratis arrangement om skabertrang og kreativitet den anden aften har netop skrevet følgende til mig i en mail, og det satte et par ting i perspektiv. Måske kan du lade dig inspirere:

"Efter 4 timers søvn var jeg klar til en kreativ dag i værkstedet - stadig med aftenens budskaber i baghovedet. Startede med at lave 3 lister: 1 over alle de ideer og projekter der bare kører rundt i hovedet, ned på papir med dem, så blev der bedre plads deroppe. 1 over de bestillinger jeg har (og ja, de var kun i hovedet!) og endelig en liste med det, jeg gerne skulle nå i dag. FEDT - det var jo ren 'hoved'rengøring. Status - jeg har været træt, men meget mere fokuseret end jeg længe har været."

Og det her er, hvad der kommer ud af lidt struktur...

Struktur, også for den kreative ildsjæl kan være løsningen. Hvis du venter på at få en hel dag forærende, hvor du kan fordybe dig, kan det være du kommer til at vente meget længe.

Min påstand er, at ude på den anden side af strukturen findes en enorm kreativ frihed.

Du får lige en til...

I kreativitetens vide favn?

Wow, sikke en dag og aften. Startede endnu en mentorgruppe op i dag og det er et hold seje kvinder, som vil frem i verden. Og så er de forskellige og vil hinanden en masse godt. Det er en god cocktail, som jeg forventer mig meget af.

Og så havde jeg inviteret læserne af mit nyhedsbrev til en aften i kreativitetens navn. Og det blev særdeles forrygende. Det var så givende at møde personificeret kreativitet, som den ser ud i hverdagen og virkeligheden.

Der var eksempelvis keramikeren, som efter at have sluppet keramikken som hobby, opdagede et hul indeni og derfor måtte slippe sit fuldtidsjob i stedet og leve af sine kreative evner som keramiker. Så var der beklædningsdesigner Cecilie Mossing, som jeg sikkert kommer til at skrive mere om. Hun havde nogle meget værdifulde input om, hvor vidt den indre kritiker fik lidt for meget opmærksomhed i vores samfund (det tror jeg hun har helt ret i - det er et blogindlæg for sig). Og så var der den selvbestaltede designer, som havde irriteret sig over en hverdagsting, redesignet den og netop skrevet kontrakt med Stelton. Og så var der selvfølgelig en masse andre skønne mennesker, som bloggger, digter, skriver, maler, videoblogger, udvikler workshops og på alle mulige og umulige måder er idérige og kreative.

Det var så inspirerende at møde dem alle, og endnu en gang bliver jeg så uendelig taknemmelig for, at min skabertrang udfordrede mig til at skrive e-bogen om selv samme emne (som du stadig kan modtage, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet herude til højre. På den måde får du også invitation til næste gang jeg afholder et lignende arrangement). Jeg kan bare mærke, hvor meget godt al den kreativitet og skabertrang fører med sig.

Neglelakkens inspiration?

Øj, det er svært at slippe weekenden. Denne mandag trækker tænder ud. Jeg har svært ved at komme i gang og holde mig i gang. Jeg føler mig ikke inspireret og alle de gøremål, som ofte bare glider, hakker hele vejen i disse dage.

Og det har altså varet et par uger. Nogenlunde lige så lang tid som jeg har ventet på det her svar, som jeg desværre ikke kan fortælle mere om.

Det lammer. Det lammer fuldstændig ikke at vide, hvad der skal ske om en uge. Overraskende meget. Og hele tiden siger jeg til mig selv "du bestemmer", "dagen i dag er du selv herre over", "i dag ved du hvad du skal". Men det virker ikke.

Men så har jeg lagt mærke til en ting. Når fingenren hviler på tastaturet, eller for en kort stund rent faktisk skriver, bliver jeg inspireret til at skrive mere, når neglene ser fine og feminine ud. Det gør mig simpelthen glad. Så i disse dage er neglene nyfilede og lakerede hele tiden. Det er ikke en mirakel-kur, men det hjælper kreativiteten på vej og bryder tankestrømmen.

Inspiration kan findes de mest pudsige steder. Hvis man insisterer og ved, at den er der.

Grøn skabertrang?

Når nu man absolut ikke har grønne fingre, men har set noget med lavendler, prikker i luften (hedder de ikke det) og efeu i et blad, så er det faktisk også en kreativ udfoldelse og lidt af en udfordring at "designe" sine egne altanpotter med en sammenplantning (hedder det, det?).

I går kastede jeg mig så ud i denne kreative proces og prøvede med al djævlens vold og magt at holde kritikeren fra døren (han var åbenlyst ikke tilfreds, det lignede jo slet ikke den fine sammenplantning i magasinet). Og for at gøre det hele endnu mere festligt, hentede jeg Noah først, så vi kunne lege med jord og vand sammen. Fejltagelse. Heldigvis (for oprydningen) mistede Noah interessen, da han havde spildt en halv liter jord på altanen og hældt vand ud over.

Resultatet? Tja, det var måske ikke helt sådan, jeg havde set det for mit indre blik. Men ingen kan tage glæden fra den kreative proces (undtagen måske lige mig selv og min indre kritiker, hvis jeg lader ham komme til orde), og jeg blev bare bekræftet i, hvor mange muligheder vi har - hver dag - for at pleje vores indre skabertrang. Jeg hyggede mig.

Og hvis det går som det plejer, så kan jeg få lov at gøre det hele igen ganske snart, fordi blomsterne enten tørrer ud eller drukner. Er der da overhovedet ingen grænser for den kreative proces?