Med læring kommer lettelse?

Sikke en morgen, sikke en lettelse. Jeg begejstres og føler mig let som en fjer. Vreden er drevet over. Løbeturen trådte igen ind som den frelsende engel. Det var stille. Det var så klart pga. kulden. Det var én af de mirakuløse morgener. Og med den lettede den lille djævel på skulderen, som har invaderet mit system.

Jeg ville ønske, jeg vidste præcis hvorfor og hvordan. Så jeg kunne lave en opskrift. Men forklaringen må være tid, tilfældigheder og tillid.

Jeg var i vreden og forsøgte at finde meningen. Hvorfor disse udfordringer? Hvad skal jeg lære? Jeg viste tillid og tålmodighed samtidig med at jeg lyttede indad. Jeg bare var og blev hjulpet ved at processe her på bloggen og lytte til jer kloge mennesker derude. Modtog desuden mails fra bekymrede læsere og smukke mennesker i mit netværk. Meget rørende. Tak. Af hjertet.

En anden del af den stadig hemmelige opskrift var tilfældighederne. Den smukke morgen. Roen, fordi Noah blev passet. Og dagen i går, som bl.a. bød på egne workshops og Julia Lahmes Brand Building Seminar. Fordi det selvfølgelig også handler om min professionelle fremtid. Mere om det i morgen.

Nu nyder jeg bare lettelsen, lader hjertet flyve op, op, op sammen med de taknemmelige tanker til livet, til jer, til læring (bær over med den højtragende retorik, den letter også i dag)...

Farvel eller?

Jeg har i dag sagt farvel til Manning Inspire. Nogle af jer vil vide, hvor stort det er.

Jeg har længe vidst, at det var på tide. Men det er svært at sige farvel til et sted, som har betydet så uendelig meget for de sidste 6 år af mit liv.

I går skrev jeg en mail til dem. Det var ikke svært, for beslutningen var taget. I dag fik jeg så svar. Og så kom tvivlen snigende. Fordi jeg også holder meget af de mennesker.

Det kan være svært at modstå fristelsen til at bevare en dør på klem. En lille sikkerhed. En lille tryghed.

Måske er det sådan med de vigtige farveller. Det er ikke meningen, de skal være nemme. Der skal være noget på spil. Måske er det også derfor, jeg er så taknemmelig.

Og så minder jeg mig selv om, at det er et farvel til arbejdsopgaver. Ikke til mennesker. Det er op til mig. Og, jeg ved, det er vigtigt at give slip på noget, for at andet kan manifestere sig. Og de tegn er allerede begyndt at vise sig...

Hvad kan være bedre end ferie?

3 uger går hurtigt! Kan slet ikke forstå, at vi igen i dag skal på arbejde og aflevere Noah. Vi har haft en skøn ferie i det nordfranske, og det på trods af at vi rejste væk fra det gode vejr og kom hjem til det dårlige.

Det var skønt at se mine forældre igen, se dem sammen med Noah og være en del af den hverdag, som nu er deres. Det gav ro.

Men jeg hæfter mig særligt ved en anden følelse, som landede hos mig i Atlanterhavet, og som på skønneste vis er blevet hos mig: Jeg har det s**' godt! Jeg er glad, tilfreds, tryg, udfordret, elsket. Lykkelig. Store ord her efter ferien, men da roen sænkede sig, og der blev tid til refleksion på de lange sejlture, hvor horisonten synes uendelig, sneg følelsen sig ind på mig med en sådan kraft og insisteren, at den er blevet hos mig.

Og så gør det pludselig ingenting, at 3 ugers ferie flyver forbi. For vi er tilbage i vores rutiner, til den stille trummerum, lejligheden, naboerne, tilbage i en lykkelig hverdag. Det er bedre end ferie...