Hverdagen…?

Jeg har frygtet den, været lidt trist over den nærmede sig, kreeret tankespind omkring, hvordan jeg kom udenom eller ændrede den, men nu er den her. Hverdagen. Frygtet, fordi denne juleferie har været underskøn, fordi jeg har genopdaget min familie og fordi da sandet lagde sig i bunden af glasset, så jeg kunne se klart, så tager mine værdier udgangspunkt i kærligheden og familien. Det kan jeg så åbenbart godt glemme, når arbejdet kører i højeste gear og pengene skal tjenes.

Men nu blev jeg mindet om det. Og jeg har været så taknemmelig. Nydt hvert et kram og kys, hver en stille stund i sofaen med Noah i armhulen, nydt dagene, som bare fløj af sted.

I morges landede hverdagen så. Og al min tankespind, blev gjort til skamme. For jeg elsker også min hverdag. Og det blev jeg mindet om, da jeg her til morgen også genopdagede den. En halv time for mig selv med vasketøj, oprydning og meditation, langsom vækning af Noah med dyne i sofaen, morgenmad sammen og så hånd i hånd ned til vuggestuen og en fuldstændig rolig og fin aflevering (også her havde jeg frygtet det værste).

Så velkommen 2011 og velkommen hverdag. Jeg havde glemt, hvor skøn (også) du er.

Hjertet, idéerne og idealerne på rette sted #3

Ja, egentlig ville jeg jo gerne, at jeg havde kunne dele flere store hjerter med jer, men min indbakke er tom nu. I skal selvfølgelig ikke snydes for mine idealer, hjerte og idéer, og så håber jeg, at de første tre i serien vil vise, at du altså hverken behøver at ville redde hele verden på én gang, være særlig specifik eller handle på det, bare fordi du siger det højt.

Jeg drømmer om at være business angel. Ikke bare i ordets oprindelige betydning, men faktisk også i overført betydning. Hvis du vil have min mentoring, mit netværk og mine penge til at starte/udvikle/udvide din forretning, så skal du også ville give noget tilbage. Til samfundet, til verden, til planeten.

Så 10% af alle de penge, som virksomhederne tjener, skal gå til et eget defineret velgørende formål eller til en fond, som jeg opretter og bestyrer. Her kan "social entrepeneurs" ansøge om penge, her kan børne-relaterede projekter gå hen. Eller skulle jeg bare sige, er idéen god nok, så støtter fonden formålet. Jeg er jo nem at begejstre. Så jeg må hellere være virkelig succesfuld og hjælpe andre med også at være det, for der skal dælme være noget at dele ud af. Ikke i danske målestok, men i amerikanske.

Og flere gang om året bringer jeg alle forretningerne sammen til en fundraiser/happenings, hvor vi mødes - ikke for at snakke om al det gode, men hvor vi handler på det i form af aktiviteter, som eksempelvis et kæmpe loppemarked (jeg tænker bl.a. på et specialiseret, hvor vi sælger de bøger, som vi mener bør inspirere andre), suppekøkken, uddeling af julemad/julegaver, selvfølgelig koordineret med de institutioner, som ved en hel masse om lige den gruppe/det problem. Ja hvis jeg skal gå "all in", så rejser vi også ned og bygger skoler, brønde, toiletter osv. i tredjeverdenslande, eller giver pengene til dem, som ved en masse om det, mens vi iværksætter noget mere og andet.

Okay, indrømmet, det er ikke nemt at skrive med så store armbevægelser. Men nu har du læst mit hjerte på vrangen. Så kom nu, hvis jeg kan, så kan du også.

Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #1

Hvad er min legacy?

Jeg tænker store tanker, så det brager. Jeg søger. Jeg famler i blinde. Jeg leder efter idealerne.

I min forretning og mit liv. Hvorfor gør jeg det, jeg gør. Det er som om det bare ikke er nok, at gøre det for min egen skyld mere. Jeg har brug for at sigte efter stjernerne - og ramme.

Det er bare ikke stort nok. Og samtidig er jeg en kylling, som ikke tør satse det hele, for det går jo meget godt...

Jeg tænker på ordet legacy, fordi det er så meget skarpere, det er så meget større end arv. For hvad er min legacy, hvad efterlader jeg, når jeg en gang ikke er her mere? Helt ærlig, hvis jeg døde i morgen, ville det ikke være meget. Jo, for mine nærmeste, men ikke for samfundet, eller planeten som sådan. (Ja, i dag duer kun de store ord og de store armbevægelser).

Og derfor kommer også det store spørgsmål på en helt almindelig mandag. Og please, please, prøv at svar, jeg trænger sådan til inspiration. Hvad er din legacy? Hvad efterlader du?

P.S. Har også blogget om netop dette emne på Amino i dag, så læs endelig med der, hvor vinklen på mine tanker er iværksætteri, men stadig de samme.

I vreden et klarsyn?

Se, den her vrede er der stadig. Jeg er blevet bedre til at være i den. Og ved jo godt, at går jeg direkte i gennem en følelse i stedet for at forsøge at snige mig udenom, så kan smerten "kun" vare i 15 minutter. Ad gangen. Altså. Men det er nogle virkelig lede minutter.

Alligevel kræver det overtalelse. Og én af de gode argumenter for mig er, at jeg ofte oplever et overraskende klarsyn i vreden. At denne energi, som min vrede er, får mig til at skubbe al ubetydeligt til side for at se direkte ind til kernen, til kernen i problemstillingen, til kernen i følelsen og dermed også til kernen i en kommende handling. I den vrede er der bare ikke plads til for og imod, frem og tilbage og al den slags fnidder, som jeg kan have tendens til at fylde mit hoved med.

Apropos, så har jeg nu haft hovedpine i en hel uge. Kan jeg virkelig få det af at tænke? Og hvordan holder jeg så op? Gode råd, tips og tricks modtages. For så klarsynet er vreden ikke, endnu...

Er det mon mandag?

Det er som om de mørke skyer ikke fortager sig i dag. Det trykker på mine tindinger. Hovedet dunker, og der er i den grad genbrug af tanker. Den slags som ikke en gang fortjener at blive tænkt én gang.

Har slået skår i en relation, som jeg virkelig var glad for - pga. en misforståelse. Og virkelighedens realiteter ændrer sig alt for hurtigt til at mit vanedyr, min kontrol-abe og min tryghedsnarkoman kan følge med. Ej at forglemme præstationspigens ulidelige utålmodighed.

Mon ikke jeg bare skal konstatere, at det er mandag, og at jeg må sætte den ene fod foran den anden, drikke en masse vand, sige undskyld, hente et lille menneske tidligt og dermed forsøge at acceptere (endnu en gang), at sådanne dage findes...

Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...