Tegn din indsigt?
Allerede overskriften her kunne give mig knopper, hvis jeg fik den opgave på en workshop. Ikke desto mindre var det præcis, hvad jeg gjorde den anden dag, og det var befriende, enkelt og virkelig indsigtsfuldt.
Det er som om, at ord i min verden kan blive ved, men at de netop af den grund ikke altid har så meget værdi (det betyder dog ikke at jeg elsker dem mindre, bare at jeg skal vælge dem med mere omhu). I stedet stod det lysende klart, præcis som logikken i en børnetegning (og det er egentlig en meget fin beskrivelse af min tegnede indsigt - noget kunstværk var det ikke).
Jeg er ganske givet den eneste, som ved, hvad den tegning betyder, men det er lige præcis det fine ved det. For det er jo min læring, og nu kan den hænge fremme på helt "offentlige" steder, uden at jeg behøver udstille mig selv og min egen proces.
Hvorfor skulle jeg hænge den frem tænker du måske? Jo altså, jeg skal have kontor i stuen og den opslagstavle over skrivebordet har altid været af særlig betydning. Der skal den tegning hænge og hver dag, vil dem minde mig om en balance, som alt for ofte bliver en ubalance i mit univers.
Gør teori til praksis: Coaches derude, den her idé skulle I måske overveje at låne... Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tegner mig til indsigt.
Skal vi gå på café, mor?
Jeg oplevede et særligt øjeblik i dag. Ét jeg havde troet, jeg måske ville opleve om et par år. Jeg har været på café med min søn. Vi drak ikke kaffe. Jeg købte juice og troede vi skulle videre med klapvognen. Noah insisterede på, at vi satte os ved et bord. Og efter den første tår af "den gule" (som moren egentlig havde bestilt til sig selv), udbrød han så umiddelbart som kun børn kan: "uhmmmm, det smager dejligt". Og halvvejs igennem den, fik jeg ham overtalt til at smage "den røde med jordbær", hvorefter han skubbede den gule over til mig som det mest naturlige i verden.
Så sad vi ellers der på hver vores skammel, og så gik det op for mig: her sidder jeg med min søn på café og småsludrer på en søndag eftermiddag. De helt almindelige oplevelser ude i den store verden får pludselig en ekstra dimension, når man introducerer dem til sit eget barn.
Mere presse-omtale?
Det lille gennembrud jeg oplevede i løbet af ugen og som du har kunne følge med i via bloggen, skyldtes ikke kun tid, tålmodighed og tillid. Det skyldtes også noget andet af ganske konkret karakter, nemlig Julia Lahmes Brand Building Seminar.
Jeg må indrømme, at jeg er så lidenskabelig omkring det at være selvstændig, at jeg ikke skiller min personlige udvikling og min forretningsudvikling ad. Jeg tror det er én af de virkelig vigtige lektioner i udvikling af små forretninger (og derfor er selvudviklingen også en meget vigtig del af mine mentorgruppe-forløb).
Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg endnu en gang fik nyt ud af at arbejde med mit brand (det hedder også momentum...). Jo skarpere jeg bliver på mit koncept og på hvad jeg står for og hvilken værdi jeg kan tilføre, jo mere relevant bliver det også at give den en skalle med pressen. Jeg er allerede godt i gang, Fit Living i sidste måned og Femina i denne uge (det vender jeg tilbage til i morgen).
Men jeg kan altid blive bedre. Om jeg ved godt, hvem der skal hjælpe. Julia, selvfølgelig. Og hendes workshop "Sådan får du succes med pressen". d. 2. november. Skal du også med?
En gave?
Det her må alt andet lige være den bedste, tre-minutters teaser jeg kan tilbyde på baggrund af den sidste uges blogging og den klarsynede vision og indsigt, jeg vil præsentere jer for i morgen (uden sammenligning i øvrigt):
"The next time you experience something unexpected, unwanted and uncertain, considder that it just may be - a gift".
Mit syn på det selvstændige liv?
I morgen aften holder jeg info-aften om mine to mentorgrupper.
Den ene mentorgruppe er for dig, som allerede er i gang med din selvstændige forretning, men som ønsker kontinuerlig sparring de næste fem måneder, fordi du trænger til at der sker noget, hvad end det er noget mere eller noget andet.
Den anden gruppe er for dig, som har en idé, der hele tiden vender tilbage og prikker dig på skulderen, som ved at det er sådan dit familieliv ville hænge bedst sammen, altså for dig, som har et job eller på anden måde er beskæftiget i dagtimerne, men drømmer om at springe ud som selvstændig.
Her er hvad Anja Bay - "Smertefri Fødsel - konkrete fødeteknikker der lærer dig at kontrollere fødslen" siger om mig og min tilgang til det selvstændige liv:
"Må igen sende ros til dig, Lykke. Jeg har lyttet til det første af din podcast og synes, at det er så forfriskende med dit syn på selvstændighedslivet, der adskiller sig fra det, jeg ellers ser og hører i mentorlandskabet. Meget realistisk, meget lavpraktisk og meget nede på jorden - og en givtig indsigt i, hvordan selvudvikling er tæt knyttet til forretningen. Aka jeg forstår hvad du siger, fordi du kommunikerer direkte til min konkrete hverdags op og nedture og overvejelser. Jeg har videresendt linket til alle selvstændige, jeg kender, fordi du rammer så præcist."
Det foregår i morgen aften kl. 20. Da grupperne foregår online, via teleklasse, mail og forum, så gør info-aftenen det selvfølgelig også. Derfor er det nødvendigt at tilmelde dig (mail@lykkerix.dk). Men det er helt gratis og en fantastisk måde at finde ud af, om mentorgruppen er løsningen for dig.
Har du ikke prøvet en teleklasse før, så kast dig ud i det. Jeg vil meget gerne guide dig, og det er altså lidt fedt at kunne sidde hjemme hos sig selv, i joggingrør og sutsko og møde andre mennesker og modtage en masse nye input og inspiration.
Behøver jeg at lyve?
Nej, det gør jeg virkelig ikke. I hvert fald ikke, når jeg anbefaler denne bog. "Sandheder fra en løgner - krakelerede glansbilleder fra et voksenliv" af Julia Lahme. Og du ved jo sikkert godt, at jeg kender Julia. Men hvis du tror, at jeg skamroser hendes bog af den grund, så tager du fejl. Det er der uendelig mange andre grunde til. Ingen løgn (heller ikke en hvid af slagsen) er nødvendig.
For det første er jeg så dårlig til at lyve. Det blinker i rødt og neon ud af alle porerne i huden, når jeg gør det. Min troværdighed sætter jeg meget højt. Så det jeg skriver om bogen er sandt. Altså min sandhed.
(Omvendt genkender jeg bare så uendelig mange af de "omsorgsløgne", som Julia beskriver, så jeg lyver alligevel. Det er jo bare en anden slags løgne. Og det er jo så også en løgn. Se, det er præcis det edderkoppespind Julia forsøger at trevle op, og lykkes med!)
For det andet så har den bog alt. Jeg har kluk-leet af hendes skønne portrættering af kvindeliv og alle dets krav. Jeg har tudet på side 191. Tudet fordi jeg ikke har kunne hjælpe Julia. Og fordi jeg genkender den situation, hun beskriver. Og fordi jeg ved, der er mange andre kvinder, som også genkender.
For det tredje fordi bogen byder på en leg med ord, en genialitet og en tone, som man kun kan misunde. Fordi det er Julias helt egen. Og når noget har et særkende, så bliver det automatisk en lille smule bedre. Meget bedre, hvis sandheden skal frem. Når vi tør skille os ud (note to self).
For det fjerde er dette en blog om selvudvikling, og "Sandheder fra en løgner" er den bedste selvudviklingsbog jeg har læst meget længe - måske fordi den også giver netop den branche det fur, som de (okay, det er lyv: vi) virkelig trænger til.
Amar' og halshug, det er sandt. Og det er ikke bare min sandhed, det bliver også din. Men først var det Julias. En personlig, sårbar men også stærk sandhed. Og den er jeg meget taknemmelig for, at hun deler.
Skabertrangens mange ansigter? Del 1a
PS. Som workshop-ekspert, som jeg for et øjeblik vil tillade mig at kalde mig selv, måtte jeg altså for resten bøje mig i støvet for det materiale, som var udviklet til Nyhedsbrevs Haj-workshoppen. Jeg har ikke set noget lignende, ikke engang til 15 dage lange uddannelser. Det er altså også kreativitet og skabertrang, når det er bedst - og ikke kan begrænses eller holdes nede på 20 sider...
Nyt serie på bloggen om skabertrangens mange ansigter - har du en god idé eller oplever du skabertrang med kant eller skævhed, i en overraskende ramme, en krog eller ude i det fri, så send mig endelig en mail, så vi kan dele inspirationen...
I kreativitetens vide favn?
Wow, sikke en dag og aften. Startede endnu en mentorgruppe op i dag og det er et hold seje kvinder, som vil frem i verden. Og så er de forskellige og vil hinanden en masse godt. Det er en god cocktail, som jeg forventer mig meget af.
Og så havde jeg inviteret læserne af mit nyhedsbrev til en aften i kreativitetens navn. Og det blev særdeles forrygende. Det var så givende at møde personificeret kreativitet, som den ser ud i hverdagen og virkeligheden.
Der var eksempelvis keramikeren, som efter at have sluppet keramikken som hobby, opdagede et hul indeni og derfor måtte slippe sit fuldtidsjob i stedet og leve af sine kreative evner som keramiker. Så var der beklædningsdesigner Cecilie Mossing, som jeg sikkert kommer til at skrive mere om. Hun havde nogle meget værdifulde input om, hvor vidt den indre kritiker fik lidt for meget opmærksomhed i vores samfund (det tror jeg hun har helt ret i - det er et blogindlæg for sig). Og så var der den selvbestaltede designer, som havde irriteret sig over en hverdagsting, redesignet den og netop skrevet kontrakt med Stelton. Og så var der selvfølgelig en masse andre skønne mennesker, som bloggger, digter, skriver, maler, videoblogger, udvikler workshops og på alle mulige og umulige måder er idérige og kreative.
Det var så inspirerende at møde dem alle, og endnu en gang bliver jeg så uendelig taknemmelig for, at min skabertrang udfordrede mig til at skrive e-bogen om selv samme emne (som du stadig kan modtage, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet herude til højre. På den måde får du også invitation til næste gang jeg afholder et lignende arrangement). Jeg kan bare mærke, hvor meget godt al den kreativitet og skabertrang fører med sig.
Hvem mon læser med?
Efter udsendelsen af min e-bog (hvis du enndu ikke har læst den, så tilmeld dig nyhedsbrevet herude til højre og modtag ganske gratis e-bogen "Skabertrang og Skaberglæde"), er der også kommet nye læsere til bloggen. Derudover er der jo snart gået et helt år siden jeg begyndte at blogge.
Det betyder at bloggen har udviklet sig, jeg har udviklet mig og du har udviklet dig.
Derfor ville jeg være utrolig taknemmelig, hvis du ville give dig selv til kende nedenfor i kommentarfeltet og svare på følgende spørgsmål:
* Hvilke indlæg holder du mest af her på bloggen?
* Hvad vil du virkelig gerne læse mere om her på bloggen?
Og, hvis du har lyst så fortæl mig også lige, hvad du laver og hvordan du arbejder med din egen kreativitet og udvikling.
Jeg glæder mig som et lille barn til at høre fra dig og se resultatet af denne lille brugerundersøgelse. Ej at forglemme muligheden for at læse med på din blog, hvis du har sådan én, for så vil jeg hjertens gerne klikke forbi dit kreative univers.











